Når man står og skal vælge produkter til hundes kost og klikker sig gennem utallige produkter– bliver man hurtigt præsenteret for valget: Skal jeg vælge kornfrit, eller må der godt være korn i? Mange tror, at korn automatisk er dårligt for hunde. Det er ikke nødvendigvis sandt – men det er heller ikke ligegyldigt, hvilken type og mængde korn foderet indeholder. I denne blog gennemgår vi, hvorfor det ikke handler om fraværet af korn, men om sammensætningen, når du vælger foder til din hund.
Korn er ikke skurken – men sammensætningen er vigtig
Hunde er altædende og kan godt fordøje kulhydrater – også fra korn. Korn som f.eks. ris, majs og havre kan fungere fint som energikilde i hundefoder. Det vigtige er, hvordan kornet er behandlet, og hvor meget der anvendes.
Problemet opstår, når et foder indeholder flere forskellige typer korn – typisk majs og ris sammen – fordi det øger det samlede stivelsesindhold markant. Et højt stivelsesindhold er ikke optimalt for hundens fordøjelsessystem og kan give problemer som:
-
Ustabilt blodsukker
-
Dårlig afføringskvalitet
-
Oppustethed og mavegener
-
Øget risiko for overvægt
Hvorfor er stivelse et problem?
Stivelse er en type kulhydrat, som i moderate mængder kan fungere som energikilde. Men hundes tarmsystem er ikke designet til at håndtere store mængder stivelse. I naturen ville en hunds kost bestå af animalske proteiner og fedt, samt små mængder plantebaseret føde fra maveindholdet i byttedyr. Når stivelsesindholdet i foder overstiger 30–35 %, begynder mange hunde at få problemer.
Især når både majs og ris anvendes, stiger stivelsesprocenten hurtigt til over det niveau, der er optimalt for en gennemsnitlig hund.
Inspiration til produkt med 1 type stivelse – tapioka: Se Ayka her
Skal jeg så vælge kornfrit foder?
Ikke nødvendigvis. Kornfrit foder er ofte markedsført som mere “naturligt”, men korn erstattes ofte med andre stivelsesrige ingredienser som kartoffel, sød kartoffel eller ærter – som i nogle tilfælde giver samme eller højere stivelsesindhold.
Fokuser derfor ikke blindt på “kornfrit” – men på den samlede stivelsesmængde.
Det bedste valg er et foder, hvor:
-
Der bruges kun én type korn, hvis korn indgår
-
Stivelsesindholdet er under 30 %, hvis muligt
-
Der er høj andel af animalsk protein
-
Der ikke er tilsat fyldstoffer, sukker eller kunstige smagsstoffer
Tjek deklarationen – her er faresignalerne
Når du ser på ingredienslisten, så vær opmærksom på:
-
Flere kornsorter nævnt: f.eks. ris, majs, byg – kan tyde på højt stivelsesindhold
-
Korn nævnt tidligt på listen: ingredienser står i vægtorden
-
Uspecificerede betegnelser som “kornprodukter” eller “vegetabilske biprodukter” – det skaber uklarhed om kornkvaliteten
Konklusion: Korn er ikke fjenden – men for meget stivelse er
Det vigtigste budskab er, at korn i sig selv ikke er skadeligt for hunde. Problemet opstår, når flere kornsorter kombineres og hæver stivelsen til et niveau, der belaster fordøjelsen. Et godt hundefoder kan sagtens indeholde en enkelt, velvalgt kornkilde – men det skal være i afmålte mængder, og sammen med en stor andel animalsk protein.
Men hvis du føler du er mere sikker på at vælge uden korn, så se vores store udvalg af: kornfrie produkter her
Har du spørgsmål til valg af foder, eller vil du have gennemgået deklarationen på din hunds nuværende foder, er du altid velkommen til at kontakte os.
👉 [[email protected].]

